Anne Linde
I 2002 forlod Anne Linde Manchester Metropolitan University, UK, med en grad i Three Dimensional Design og vendte herefter tilbage til Danmark. Selvom Anne fra begyndelsen skabte designs for forskellige møbelfirmaer, tog hun i 2004 den dristige beslutning selv at producere sine designs, for på den måde at opfylde sine visioner. Annes første solo design var den velkendte Ledge:able hylde.